Sundere Pebernødder – sukkerfri | Papayaprinsessens opskrift
Se og lær hvordan du laver sundere pebernødder.
De ligner de originale, smager som de originale, men ingredienserne er langt fra de samme.
Disse sundere pebernødder er uden tilsat sukker og er glutenfrie. Der bliver brugt mandelmel og et glutenfrit melmix fra finax, man kan dog sagtens bruge normal hvedemel istedet for glutenfrit mel. Istedet for sukker, så er pebernødderne sødet med dadler.
instagram: papayaprinsessen
hjemmeside: papayaprinsessen.dk
—
OPSKRIFT:
Ingredienser
– 6 dadler juicy dates
– 1 tsk. kanel
– 1 lille tsk. kardemomme
– 1/2 lille tsk. ingefær – Jeg brugte stødt ingefær
– 1/3 tsk. hvid peber
– appelsinskal fra en eller en halv appelsin kan undlades
– 1/2 spsk. kokosolie
– 1 dl. mandelmel
– ca. 1 & 1/2 dl. glutenfrit mel eller hvedemel – Jeg brugte Finax “Grov Mjölmix”
– 1 æg
– 1 lille tsk. bagepulver
SÅDAN GØR DU:
– rør krydderierne og melet sammen i en skål
– Put alle ingredienser, bortset fra æg i en foodprocessor og blend det.
– Tag massen (det du blendede før) over i en skål og bland æg i. kom evt. mere mel i når du ælter dejen. – kom evt. dejen på køl bagefter før den skal formes til pebernødder, den bliver lettere at arbejde med.
– Form pebernødderne og læg dem på en bageplade. De vil hæve lidt i ovnen, så lav dem ikke alt for store.
– Bag i en forvarmet ovn på 180° i ca. 10-15 min. Det afhænger meget af pebernøddernes tykkelse og ovnen.
Opskrift af Papayaprinsessen.
Video: